Situationsfornemmelse

Situationsfornemmelse er ikke noget babyer ejer. Eller også besidder de det faktisk i så udtalt grad, at de er i stand til at benytte det til deres fordel (hvilket vil sige til deres forældres "bagdel").

Elin er for det meste glad, sød, smilende og rolig, som sundhedsplejersken har sagt. Men hun er jo ikke nogen engel, og hun har også sine tidspunkter, hvor hun kræver opmærksomhed NU og ikke om at halvt sekund. Og disse tidpunkter vælger den lille frøken at placere meget strategisk. For eksempel kan moderen om morgenen få lov at tisse og børste tænder og rydde lidt op, mens hun bare ligger og pludrer og slår ud efter ting på aktivitetstæppet. Men lige så snart Elin lugter kaffen og den ristede bolle (hmm.. "lugter lunten" måske..), så stikker hun i et hyl. Og det er ikke sådan et, hvor man lige kan give hende sutten eller noget andet legetøj til at stoppe gråden med. Nej, det er sådan en "jeg er blevet forladt/dette tæppe prøver at dræbe mig"-gråd, og så er der ikke andet at gøre end at tage hende op og lege med hende, fodre hende eller tænde tv'et (det sidste er klart det mest spændende, uanset om der er tændt for Ramasjang eller DK4). Og på et eller andet tidspunkt er man så heldig, at det lille barn falder i søvn igen (nogle gange en del mod sin vilje). Og så kan moderen få lov at indtage sin ernæring, når den er godt afkølet. Præcis det samme nummer kan hun finde på at lave, når man vil indtage lidt frokost eller mor og far gerne vil spise aftensmad sammen. Eller når man skal i bad. Jeg ved ikke, om hun i virkeligheden foretækker mig som en beskidt, tændstikstynd mor. Det kan selvfølgelig også være en tilfældighed...

Jeg læste et sted, at man forbrænder 500 kcal ekstra dagligt, når man ammer. Og at det er derfor, at man taber sig, når man har født. Jeg tror dog, at det i virkeligheden intet har med amningen at gøre, men det faktum, at man ikke har tid til at spise. Det er egentlig ret simpel matematik: indtager man færre kalorier end man forbrænder, taber man sig. Og en liter vand, en liter kaffe (dog med mælk i) og en citronmuffin fra Emmery's er der ikke mange kalorier i. Især ikke, når det indtages, mens jeg går de obligatoriske ti kilometer rundt på Østerbro.

Det siges dog også, at man taber sig af forelskelse. Og man kan vist godt sige, at jeg er forelsket. Drønhamrende forelsket i en lille pige på næsten et halvt år. Når hun smiler og griner med åben mund og funklende øjne, så kan man ikke andet. Og så glemmer man alt andet. Også den manglende søvn og den tomme mave.

Kan man andet end at blive glad, når man ser dette smil?







Vi var ellers lige ved at sende hende til Langbortistan..