Jeg har boet i min lejlighed i seks og et halvt år. I den tid har jeg levet med, at der i soveværelset kun var én stikkontakt, og at alt strøm derfor blev trukket fra denne. Lyset i soveværelset bestod af en væglampe som stod på reolen, og som man skulle tænde cirka ti minutter før man skulle bruge lys derinde (halleluja for sparepærer!). Desuden var lyset temmelig svagt, når den alligevel var tændt. Hvilket selvfølgelig er meget hyggeligt, men ikke så smart, når man også har bad installeret i soveværelset. Men jeg tror da, at jeg er blevet nogenlunde ren for det meste, trods det manglende lys. Og at min påklædning har passet nogenunde sammen, selvom jeg ikke er helt sikker på, at farverne har matchet helt.
I tirsdag kom der så en elektriker og to timer og firetusinde kroner senere har vi nu lys i loftet! Lys, som man kan tænde, lige når man kommer ind i rummet og som lyser med fuld styrke med det samme! Og det er ikke fordi jeg vil brokke mig over, hvordan jeg har levet det sidste mange år, nej, jeg vil blot sige, at man kan vænne sig til utrolig mange ting! Og - oh - hvilken luksus, når dette forbedres! Der er endda kommet tre stikkontakter mere, så vi ikke skal rode nede bag badet for f.eks. at sætte støvsugerstikket til. Jeg tager mig selv i at gå ind og tænde lyset, bare fordi jeg kan!
Sådan ser miraklet ud. IKEA's finest!
Ha' en dejlig dag derude - og pas nu på i snevejret!
torsdag den 21. marts 2013
mandag den 18. marts 2013
Ekstreme samlere
Ja undskyld, kære læsere, nu gik der igen en uge mellem to indlæg! Jeg må nok indrømme, at der er andre ting end opdatering af bloggen, som opfylder mine tanker for tiden, efterhånden som terminsdatoen nærmer sig.
Lige nu er vi i gang med at lave om i soveværelset, så der er plads til tre mennesker. Det kan godt have sine udfordringer, når man har et soveværelse på størrelse med en skotøjsæske, hvor der endda også skal være en brusekabine. Nå, men vi har nu flyttet alt det, som kunne flyttes fra soveværelset til stuen og gangen. Soveværelset er nu dejlig luftigt, hvorimod stuen ligner noget fra "ekstreme samlere" (et tv-program fra USA om mennesker, der INTET smider ud, og derfor ender med nærmest ikke at kunne bevæge sig rundt i deres boliger). Nogenlunde sådan ser det ud:
Lige nu er vi i gang med at lave om i soveværelset, så der er plads til tre mennesker. Det kan godt have sine udfordringer, når man har et soveværelse på størrelse med en skotøjsæske, hvor der endda også skal være en brusekabine. Nå, men vi har nu flyttet alt det, som kunne flyttes fra soveværelset til stuen og gangen. Soveværelset er nu dejlig luftigt, hvorimod stuen ligner noget fra "ekstreme samlere" (et tv-program fra USA om mennesker, der INTET smider ud, og derfor ender med nærmest ikke at kunne bevæge sig rundt i deres boliger). Nogenlunde sådan ser det ud:
Jeg vil lige fortælle lidt om, hvad jeg lavede sidste uge (da det jo er derfor jeg har bloggen).
ONSDAG var jeg til jordemoder og havde min mor med. Det er altid hyggeligt; min jordemoder er en gammel, garvet rotte (som hun selv siger). Da hun skønnede babyen til at veje cirka 3 kg spurgte hun, om jeg havde spist Substral (min mor rettede det dog til is). Den vokser cirka 150-250 g om ugen, så jeg håber godt nok ikke, at jeg går for meget over tiden, så bliver det da en kæmpeunge. Og hvis nogen husker mig fra mine baby-år, så var jeg jo sød og slank. Eller noget...
TORSDAG spiste jeg brunch med en (gravid) veninde, og derefter tog vi til "mother to be"-behandling, som inkluderede lymfedrænage af benene (dvs. temmelig hårdhåndet massage) og fuld kropsmassage på en briks med hul til maven. Det var en fantastisk og lidt underlig følelse at ligge på maven, eftersom jeg ikke har prøvet dette i mange måneder!
SØNDAG besøgte vi min mormor og morfar i Slagelse og var så heldig, at min morbror og tante også var der. Det var rigtig hyggeligt (tak for dejlige boller og lagkage, mormor). Jeg er ikke sikker på, at min morfar føler sig helt tilfreds med, at han snart kan kaldes "olde" :-)
STATUS: 36 uger og 6 dage
3 uger og 1 dag til termin (men fra i morgen er barnet "fuldbårent" og vil derfor være født til terminen. Men bliv venligst derinde et par uger endnu, tak! (Ja, det er din egen skyld, at du ikke har noget at sove i ellers, for din seng er ikke samlet endnu!)
Abonner på:
Opslag (Atom)