Kaldes også post partum memory loss
og er en betegnelse for
hukommelsessvigt efter fødslen. Det kan også ses som famlen efter
ord og manglende koncentration. Det skyldes bl.a. træthed og det
høje niveau af hormonet oxytocin, som udskilles, når man ammer. Man
tænker ikke på andet end om den lille nye verdensborger har det
godt, og alt andet virker lige pludselig ikke så vigtigt. Det er
selvfølgelig også en undskyldning, for alt det, man glemmer: ”Ej,
det må du undskylde, det glemte jeg helt. Ammehjerne!”. Efterfulgt
af et nervøst grin eller evt. en smiley. Jeg kan ikke selv sige mig
fri for at være ramt af fænomenet. Det klinger heldigvis lidt af, jo
ældre Elin bliver. Men en del mærkværdige ting har jeg nok gjort
de sidste syv måneder. Jeg undskylder! Ammehjerne! Hahaha...
Er det
ammehjerne, når man:
-
sætter rester af mad i mikroovnen i stedet for i køleskabet?
-
skriver 2840 som postnummer, når der skal bestilles tøj på nettet
(og man ikke har boet i Holte i næsten et årti)?
- går
ud i sine hjemmesko, og ikke opdager det, før man er nået hen til
Netto (og så går derind alligevel)?
-
sørger for at baby er ren og lækker, men kommer i tanker om, at man
ikke selv har været i bad i tre dage (og kun fordi, der bliver
hentydet lidt til, om ens tøj er vokset fast)?
- ser
Go'morgen Danmark, først det direkte og så genudsendelsen og bare
irriterer sig lidt over, at de altid sender det samme?
- skriver et langt blog-indlæg og så kommer til at trykke på et eller andet, så det hele bliver slettet? (Er stadig sur!)
- finder ud af om aftenen, at alt man har fået at spise den dag er tre
stykker chokolade og en muffin?
-
ikke kan forstå, at bollerne slet ikke bliver bagt, og først efter
en halv time opdager, at man har tændt for varmluften, men ikke har indstillet graderne?
- ser
sig selv sidde at læse (og røre) i ”Rør og føl-bog om
ord”, selvom barnet ligger og
sover
- hele dagen går og synes, at der lugter underligt i lejligheden, og først da man skal i seng opdager, at det er fordi man har mos/gylp på trøjen (og så tager den samme trøje på morgenen efter)?
-
helt objektivt mener, at ens baby ligner prototypen på en baby og
alle andre babyer ser (bare en lille smule) mærkelige ud?
-
endelig, endelig, endelig har fået sit barn til at sove to timer i
streg om dagen, og så faktisk glæder sig til, at det vågner, fordi
man egentlig savner det lidt? Nej, vent, det er vist bare
masochisme...