Il Tempo Gigante

Hvis du har set "Bjergkøbing Grandprix" ved du, hvad jeg hentyder til. Nemlig en racerbil  bygget af Theodor Fælgen, som kan køre "virkelig hurtigt". Grunden til, at jeg nævner denne er, at jeg absolut ikke kan sammenligne mig selv med denne bil, eller kan betegne noget som helst jeg gør med noget, der tilnærmelsesvis læner sig op ad "virkelig hurtigt" (hmm... måske lige bortset fra, når jeg spiser is. Der skulle ikke grines, Mor!).

Jo større jeg (dvs. mest min mave selvfølgelig) bliver, jo langsommere bevæger jeg mig. Og jeg glemmer det, hver eneste gang, jeg skal udenfor. Jeg starter med at gå i et raskt tempo, men allerede efter et halvt sekund  må jeg sætte farten betydeligt ned, som om jeg pludselig går ind i en verden af vand, og alle mine bevægelser sænkes af vandets modstand. Det er faktisk nogenlunde sådan det føles, som om hele min krop bevæger sig i vand. Det må egentlig se lidt mærkeligt ud, hvis man ser mig komme ud af døren og gå de første ti meter. Fra 10 - 1 km/time på ½ sekund, imponerende!

Jeg går faktisk så langsomt - og efterhånden måske også lidt vraltende - at der forleden var en gammel (undskyld; ældre) dame med rollator, som var lige ved at overhale mig! Så måtte jeg lige "skynde" mig at stoppe og kigge på en butiksrude (godt jeg befandt mig på Østerbrogade og ikke Istedgade), for at sætte farten op kunne der ikke blive tale om.

Men bare vent! Lige så snart min datter er kommet til verden skal jeg nok sætte farten op, og så må der springes for livet, når jeg kører rundt med barnevognen - ha, watch out!

Den rollator er egentlig meget sej! Indkøbene kan være i kurven, så man ikke skal bære dem. Og der er et lille sæde, så man kan sætte sig, når man bliver træt. Jeg er sikker på, at den ville skabe street credit nede på det lokale... øh... sundhedscenter?

Passiv parfumering?

Der er vist ikke længere nogen, som er i tvivl om, at rygning er sundhedsskadeligt. Ejheller at rygere udsætter folk i deres omgivelser for farlige stoffer, som ikke kan undgås at blive inhaleret, når en ryger ekshalerer røg i nærheden af en. Dette hedder som bekendt "passiv rygning".

Den anden dag, da jeg sad i bussen på vej til Kgs. Nytorv (desværre var min cykel en tur hos smeden, da den ikke har lyst til at køre i andet end 3. gear) kom jeg til at tænke på, om der findes andre former for passivitet mht. livsstil - altså om man kan pådutte andre mennesker en usund (og vel egentlig også sund!) livsstil uden at de har nogen mulighed for at sige til eller fra. Man kan vel sige, at man som passiv ryger kan flytte sig fra den rygendes område, så man ikke inhalerer røgen, men det er desværre ikke altid muligt.

Nå, tilbage til bussen. Jeg sad stille, uskyldigt og intetanende og kiggede ud på menneskerne og cyklerne, som overhalede alle med motor pga. myldretiden, da en kvinde satte sig på sædet ved siden af mig. Med det samme opdagede jeg, at der var noget galt. Skyerne træk sig sammen udenfor og jeg er sikker på, at cyklende og gående stoppede op og kiggede mod mig. Det føltes som at være fanget i Magasin den sidste weekend i december. Omringet af mennesker; man føler sig fanget og klaustrofobisk, kan ikke slippe væk, men må følge menneskemængden og håbe på, at man snart befinder sig ude i luften, hvor man igen kan trække vejret for duften (læs: stanken) af tung parfume, som de søde damer sprøjter ud i luften på må og få inden man når at sige "nej tak".

Nå, igen tilbage til bussen. Denne sikkert meget søde og venlige dame, som satte sig ved siden af mig, må vist have tømt halvdelen af sin parfume-flaske ud over sig, og det var ikke en dejlig, let parfume, skulle jeg hilse og sige. Jeg kan ikke udelukke, at mine hormonelle forandringer øgede min følsomhed for "lugten", men jeg blev nødt til - lidt diskret - at tage mit tørklæde op over næsen og samtidig dreje hovedet næsten af led og lade som om, at Store Kongensgade var det mest spændende i verden. Puha, mit ansigt var fuldstændig fugtigt fra næsen og ned, da hun endelig stod af. Sikke et rama-skrig, hvis hun havde siddet og røget - især ved siden af en gravid! Det gjorde hun jo heldigvis ikke. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på:

var jeg blevet udsat for passiv parfumering?