Il Tempo Gigante

Hvis du har set "Bjergkøbing Grandprix" ved du, hvad jeg hentyder til. Nemlig en racerbil  bygget af Theodor Fælgen, som kan køre "virkelig hurtigt". Grunden til, at jeg nævner denne er, at jeg absolut ikke kan sammenligne mig selv med denne bil, eller kan betegne noget som helst jeg gør med noget, der tilnærmelsesvis læner sig op ad "virkelig hurtigt" (hmm... måske lige bortset fra, når jeg spiser is. Der skulle ikke grines, Mor!).

Jo større jeg (dvs. mest min mave selvfølgelig) bliver, jo langsommere bevæger jeg mig. Og jeg glemmer det, hver eneste gang, jeg skal udenfor. Jeg starter med at gå i et raskt tempo, men allerede efter et halvt sekund  må jeg sætte farten betydeligt ned, som om jeg pludselig går ind i en verden af vand, og alle mine bevægelser sænkes af vandets modstand. Det er faktisk nogenlunde sådan det føles, som om hele min krop bevæger sig i vand. Det må egentlig se lidt mærkeligt ud, hvis man ser mig komme ud af døren og gå de første ti meter. Fra 10 - 1 km/time på ½ sekund, imponerende!

Jeg går faktisk så langsomt - og efterhånden måske også lidt vraltende - at der forleden var en gammel (undskyld; ældre) dame med rollator, som var lige ved at overhale mig! Så måtte jeg lige "skynde" mig at stoppe og kigge på en butiksrude (godt jeg befandt mig på Østerbrogade og ikke Istedgade), for at sætte farten op kunne der ikke blive tale om.

Men bare vent! Lige så snart min datter er kommet til verden skal jeg nok sætte farten op, og så må der springes for livet, når jeg kører rundt med barnevognen - ha, watch out!

Den rollator er egentlig meget sej! Indkøbene kan være i kurven, så man ikke skal bære dem. Og der er et lille sæde, så man kan sætte sig, når man bliver træt. Jeg er sikker på, at den ville skabe street credit nede på det lokale... øh... sundhedscenter?