Vi gik rimelig hurtigt igennem rummene med de "ældre" malerier. Ja, de er godt nok flotte, men mere spændende er de altså heller ikke... Så kom vi til den lidt mere moderne kunst. Og jeg bliver nødt til at sige, at for at kalde de "ting" for kunst, så må man altså lide af en mild til moderat form for sindssyge. Og her mener jeg både dem, som står bag kunsten, men i særdeleshed også de, som har udstillet det.
Jeg tænker på film med mennesker, der udfører underlige ting og de meget mærkelige skulpturer, som ligner noget rød stue har været forbi og lege med og ikke lige har fået ryddet op. Ja, undskyld, det er nok bare mig, som ikke forstår det, men jeg er da glad for, at der er nogle, som får noget ud af det. Det gør jeg vel også til en vis grænse selv: undren og et lille grin. Men det er måske også det, som er meningen?
Det bedste ved muséet var en hospitalsstue, som det vist var meningen, man skulle skræmmes ved. Jeg ved ikke, hvori det skræmmende bestod; for mig var det en væske tilkoblet en "patient", som var udløbet i 1995 (altså væsken, ikke patienten). Men jeg følte mig da helt hjemme et øjeblik! Og overvejede det sjove i, hvis man lagde sig i en af sengene, for så kunne man da få skræmt nogle besøgende! (Jeg er dog bange for, at jeg i stedet ville falde i søvn, så det var mig, der fik overraskelsen, når vagterne opdagede mig...)
.JPG)
Nå, men det smukkeste ved udstillingen var selvfølgelig en række gravide maver støbt i gips, og jeg synes selvfølgelig, at jeg skulle være en del af den udstilling. Blev faktisk bagefter lidt overrasket over, hvor stor min mave er blevet! Men det er selvfølgelig også allerede næste måned den lille kommer til verden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar